Dollys er en traditionel dansk restaurant, beliggende i Horsens.

Dollys elsker Elvis

 

Lørdag den 25 februar til frokost spiller, legendariske ”Elvis and the Teddybears” koncert på Dollys – Bandet der består af David Robb, Kurt Hjortshøj, Lars Bruhn, Dan Jensen samt Jonathan Jensen; har mere end 30 år på bagen og er kendt over det ganske land.

 

Dagen starter klokken 12.00 i kongens stjernetegn, husets egne Elvis Dj’s har støvet vinylerne med The King of Rock af, her vil der være mulighed for at ønske netop dit favorit Elvis nummer.

 

Cirka klokken 13.00 fyrer Elvis and the Teddybears op under kedlerne til et forrygende show, der leder tankerne hen på Elvis hæderkronede dage i Las Vegas.

 

I bandets pauser, vendes der igen gamle lp’er med Mr. Presley.

 

Udover Dollys sædvanlige menukort, disker vi også op med et udvalg af livretterne fra Graceland.

 

Det er en god idé at bestille bord, de fleste borde i underetagen er på nuværende tidspunkt allerede booket, men på balkonen har vi stadigt pladser og god mulighed for at høre musikken.

 

Vi glæder os til at se jer alle, også selvom man ikke er inkarneret fan med kuglelejer i hofterne.

 

Man behøver ikke spise her for at være med til festen, hvis man ikke ønsker at spise, er det desværre ikke muligt at bestille bord på forhånd.

 

Sidst på eftermiddagen forlader Elvis bygningen, men du er en oplevelse rigere.

 

Entré er gratis

 

Book nu på 7562 3481

0

DOLLYS    I       HAVNEN 15    I      8700 HORSENS      I      75 62 34 81

  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle

© 2013 Dollys