Presse

Børsen 29/7-2010 - 4 ud af 5 stjerner...
Citat fra madanmelder Ole Troelsø:
"bestemt en omvej værd - helt op til 50-100km. vil jeg mene."

(Maj. 2011) Café Dolly er nomineret til "Årets frokostrestaurant 2011" i "Deloitte spiseguide 2011" - Også kaldet "Den Danske Spiseguide"

(Okt. 2010) Café Dolly er udvalgt i "Deloitte spiseguide 2011" - Også kaldet "Den Danske Spiseguide, med udmærkelsen "Kniv og gaffel" for god sammenhæng mellem pris og kvalitet.

(Okt. 2009) Café Dolly er udvalgt i "Gudme Raaschou spiseguide 2010" - Også kaldet "Den Danske Spiseguide
 
(Okt. 2008) Café Dolly er udvalgt i "Gudme Raaschou spiseguide 2009" - Også kaldet "Den Danske Spiseguide"
 
Madanmeldelse fra Morgenavisen Jyllandsposten den 16 november 2007. fem ud af seks stjerner for maden, besøget var uanmeldt.
http://jp.dk/arkiv/?id=1170877
 
Madanmeldelse fra Vejle Amts Folkeblad den 1. September 2007, besøget var selvfølgelig uvarslet og kastede fem ud seks kokkehuer af sig. Det kan vi kun være tilfredse med, men næste gang skal vi selvfølgeligt have seks! - så vi gir den ekstra gas fremover!
 
(Tekst taget fra Vejle Amts Folkeblad den 1/9-07)
Verdensklasse - på godt dansk
Af Morten Guldberg
Kun ét ubesvaret spørgsmål trænger sig på, når man forlader Cafe Dolly i Horsens : Hvorfor får så få så god idé som denne her? Café Dolly har fundet et koncept som virker. Tradtionelt dansk køkken, lavet fra grunden af de bedste råvarer. En enkel filosofi, som trækker fulde huse i det tidligere værtshus nær Horsens ' havnefront og en efterspørgsel, som allerede har fået indehaverne til at love udvidelser i lokaler og køkken, så man ikke længere dagligt må afvise besøgende. Og så Dolly kan udvide kapaciteten til også at omfatte take-away i hele åbningstiden. Mange restauratører vil kigge misundeligt efter Dolllys problemer med at følge med efterspørgslen. Men kvalitet fornægter sig aldrig. Danmark vrimler med spisesteder, som laver traditionel mad venstre hånd. Desværre er der langt imellem de ambitiøse, som respekterer både traditionelle opskrifter og anstændige råvarer. Derfor er et spisested som Café Dolly født med et publikum. Det kræver bordbestilling - nogle gange adskillige dage i forvejen - at få plads i de trange lokaler, hvor bordene står tæt. Og det unge spisesteds ry løb i forvejen helt til Vejle og længere, før vi overvejede et kontrolbesøg. For vi ville selvfølgelig undersøge fænomenet i praksis. Til formålet medbragte jeg avisens fremmeste ekspert i traditionel dansk mad. Muligvis faldt han i gryden med persillesovs som barn, i hvert fald spiser han kun modstræbende andet end danske egnsretter med speciale i stegt flæsk . Sidstnævnte er Dollys signaturret, og den måtte vi naturligvis prøve. Vi kom en tirsdag aften, hvor restauranten var pænt fyldt op. Før udvidelsen betyder det i omegnen af 20 borde, som køkkenet og betjeningen formår at betjene i passende tempo og kyndig vejledning. Frokostkortet byder på alle de kendte klassikere fra pariserbøf over stjerneskud til røget laks og dansk bøf med løg. Aftenkortet er kortere, men fyldt med nostalgiske skatte: Engelsk bøf med bløde løg, stegt rødspætte med persillesovs, stegt kalvelever med bacon og cocktailpølser, peberbøf... Valget var ikke nemt. Den stegte flæsk med persillesovs (108/128 kr/lille/stor) skulle gå til medanmelderen, så jeg tog i stedet »Mormor« unghane fyldt med persille, rabarberkompot, rustik agurksalat & brun sovs (138 kr.). Dollys forretter skifter dagligt og respekterer sæsonen. Denne tirsdag bestod udvalget af rejemad med mayonnaise eller lufttørret skinke med syltede figner - skinken leveret af slagter Munch i Skagen, en af Danmarks bedste pålægsproducenter. Vi bestilte en af hver, men da tjeneren supplerede udbuddet med pillede fjordrejer (128 kr.), slog vi begge til på denne desværre sjældne delikatesse. Fjordrejer er vanvittigt delikate, men frustrerende arbejdskrævende, fordi de tager tid at pille. På Dolly bestod serveringen af en imponerende portion serveret i en skål suppleret med citronbåde, ristet franskbrød og en skål hjemmelavet mayo. Det er ikke den store kunst men en himmerigsmundfuld i al sin enkelthed, en ægte dansk specialitet, som kom til at symbolisere Dollys forkærlighed for lokale retter af lokale (danske) råvarer. Det eneste, vi manglede på bordet, var en kværn med hel peber i stedet for kantineversionen med den forstødte af slagsen. På sin hjemmeside understreger spisestedet, at alting laves fra grunden, og at det derfor kan tage tid med serveringen. Vi fik cirka 20 minutters pause mellem forret og hovedret, hvilket var rimeligt, og serveringen var værd at vente på. Den stegte flæsk i Dollys »lille« portion bestod af 10 stykker kødfuld, velsaltet flæsk serveret i metalskål og suppleret med en rigelig kande opbagt sovs med persillen klippet over i sidste øjeblik. Hertil kogte asparges-kartofler og en lille bakke med rødbeder og agurkesalat. Medanmelderen tog bestik af udbuddet, smagte sig igennem og fastslog uden tøven: Ren verdensklasse - laves ikke bedre. Persillesaucen var glat og velkrydret. Kødstykkerne upanerede og - øjensynligt - stegt i smagsneutral olie. Friture eller ej - flæskestykkerne var knasende sprøde, saftige i midten og tilpas salte. Medanmelderen var tæt på tårer og levnede kun en enkelt smagsprøve til mig. Min mormorhane stod ikke tilbage i udseende og smag. På tallerkenen lå et stykke bryst og et lårparti med sprødt skind, saftig i kødet og fyldt med hakket persille. Sådan fik min mormor aldrig sin kylling til at smage, Dollys version var endnu bedre. Agurkesalaten bestod af rustikke stykker med bid og passende sødme, mens en frisklavet rabarberkompot sørgede det afgørende, sursøde modspil. Den brune sovs havde aldrig set meljævning. Den var kogt ind af stegesky til akkurat tyknet konsistens og et flot udtryk for køkkenets ambition og håndværk. Traditionel dansk mad udsat for moderne præcision og nidkær tilberedning - førsteklasses. Dolly har et overskueligt vinkort, som når hele verden rundt til overskuelige priser, men vi valgte at drikke øl til. Restauranten fører flere specialøl fra blandt andet Gourmetbryggeriet på Sjælland, og vi nød henholdsvis en frisk ale (anbefalet til stegt flæsk med persillesovs) og en kraftig stout - begge dele til 40 kroner/0,4 liter, begge glimrende og langt fra metervaren. Dessertkortet lokker med citronfromage, men vi valgte lun tærte med flødeskum og is (58 kr.) og gammel ost (58 kr.). Tærten var sød og sprød på overfladen, isen hjemmelavet som alt andet og portionen passende ovenpå de mættende oplevelser forud. Gammelosten kunne have været kraftigere i smag. Men det var en positiv oplevelse, serveret på godt, ristet rugbrød smurt med fedt og garneret med velsmagende sky, løgringe og serveret med en lille glas mørk rom, så man selv kunne dosere mængden. Pladsen er lidt trang på Dolly , hvor man priser sig lykkelig for rygeforbudet - stemningen er afslappet, gæsterne varierer i alder og på en aften når restauranten to serveringer afhængig af teaterforestillinger m.m. Det piller ikke ved helhedsindtrykket af et spisested, som lægger alle kræfter i at få det bedste ud af de gamle opskrifter og dermed værne om en malkultur, som har defineret danskerne gennem generationer. Det letter vi på hatten for og kvitterer med fem stjerner.